Søgeresultater: 1845

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

Skal du ta' det hele med dig? hjælper dig på vej i flytningen fra større til mindre som ældre. Du får praktiske råd, to-do-lister og vejledning til hele processen, også om de følelser, der opstår hen ad vejen.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?  Den svenske forfatter LENA SUNDSTRÖM har altid elsket Danmark, for mens Sverige var regelrytteri og alvor, var Danmark ensbetydende med frihed, tolerance, bacon og øl. Men i de senere år, er der sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er blevet skærpet og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte giver sig udtryk i direkte fjendtlighed. Hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Den svenske journalist og forfatter sagde sit job op. pakkede sine kufferter og rejste til København, hvor hun bosatte sig i tre måneder på Nørrebro, for at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor ’verdens lykkeligste folk’ bor. Fra en to værelses lejlighed på indre Nørrebro drog LENA SUNDSTRÖM ud i det danske samfund for at forstå hvorfor danske flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og hvorfor Danmark betragtes som et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?   Blandt brændende containere og halalhippier begynder hun at søge efter svarene. Hun synger med, når de danske roligans hepper på det rød-hvide landshold i VM kvalifikationskampe. Hun møder danskere som ikke bryder sig om de fremmede, og hun møder danskere som skammer sig over at fortælle hvor de kommer fra, når de rejser i udlandet.  LENA SUNDSTRÖM har talt med avisredaktører om mediernes ansvar for den offentlige debat. Hun har gransket i baggrunden for Muhammedkrisen, diskuteret med politikere og opinionsdannere, deltaget i dansk kursus for indvandrere og været til grill aften hos medlemmer af Dansk Folkeparti. LENA SUNDSTRÖM holder et kærligt og kritisk spejl op for ’verdens lykkeligste folk’.

I denne bog kan du læse om, hvordan valgsystemet i USA fungerer og baggrunden for, hvorfor det er et demokrati, selvom en præsidentkandidat kan vinde uden et flertal. Lix 26 Voksen FaktaLet er en bogserie, der har til hensigt at bidrage med oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal til voksne.

Øvebogen indeholder opgaver, der giver mulighed for at arbejde med og reflektere over teksterne i tekst­ bogen ”Fattigrøv”. Opgaverne har forskellige fokus­ punkter, som får kursisterne til at stille skarpt på, hvad der trænes i den enkelte opgave. Aktiviteter som skrivning, læsning, billedeforståelse, ordforråds­ og refleksionsøvelser er med til at understøtte eleverne og kursisternes sproglige arbejde med teksterne.

Hvad har politikerne gang i, spørger Christian Kock i De svarer ikke for så at undersøge, netop hvad det er, politikerne gør, når de gang på gang forplumrer, fordrejer eller forpasser ellers vigtige debatter og diskussioner.

Gennem flere år har Christian Kock fulgt debatten og samlet eksempler på, hvor godt og hvor galt det kan gå, når politikere og meningsdannere diskuterer med hinanden og med offentligheden. Resultatet er en kritisk analyse af den danske politiske debat og frem for alt af alle de måder, hvorpå de folketingsvalgte politikere gang på gang sender diskussionen på vildveje ved hjælp af en række tilbagevendende uskikke: Det handler om vildledende talfusk, "stråmænd", ikke-svar, fortielse, fordrejning, affejning, bevidste misforståelser, "omvendt lommetyveri" og meget mere. Et særligt kapitel tager indvandrerdebatten under luppen og kritiserer begge sider. Har man først fået øje på politikernes mest almindelige unoder, er man bedre klædt på til at forholde sig kritisk og selvstændigt til den politiske debat.

De svarer ikke er en kontant og meget håndgribelig kritik af politikere, der fordrejer og forplumrer debatter, og af uforberedte journalister, der alt for let lader politikerne komme af krogen.

Livet er en risikabel affære. Vi dør af at leve, og vi må endda erkende, at vores risikosamfund skaber den ene livsfare efter den anden på en planet truet af undergang. Denne evige usikkerhed risikerer at lamme os så meget, at vi helt mister modet til at prøve os selv af. Men ifølge Antoinette Fage-Butler, veltalende vovehals på Aarhus Universitet, kan vi lige så godt se i øjnene, at risiko udgør en uundgåelig del af tilværelsen. Til gengæld kan vi ved at udfordre skæbnen i ny og næ også finde et potentiale for forandring, som vi næppe tør risikere at leve foruden.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

Det er velkendt, at politikernes troværdighed er i bund. Men hvem er den umoralske politiker, og er der sket en udvikling, der i virkeligheden aftegner et gennembrud eller et sammenbrud?

Gennem talrige eksempler fra den aktuelle politiske scene beskriver forfatteren, hvordan politikere omgår sandheden og handler dobbeltmoralsk. Pointen er ikke at pege fingre ad de politikere, som vi selv har valgt, men snarere at afdække moralen på Christiansborg.

Hvordan navigerer nutidens politikere mellem sandheder og løgne, og hvordan bliver samvittighed og undskyldninger et middel mod politiske mål? Hvordan fungerer det moralske spil, og hvordan ser vi bagom den måde, hvorpå moralen bruges som et middel i dansk politik?

Bogen leverer desuden en række bud på, hvordan vi fremover kan undgå nogle af de moralske fadæser på Christiansborg.

Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om.
Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Det begynder med en test, der viser, at hun er mandschauvinist, og det bliver startskuddet til en undersøgelse af alt det, vi ikke ser i vores omgang med hinanden.
Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje.
Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.
 

Hvis du gerne vil forstå, hvad Christiania er for en størrelse, er denne bog et godt sted at starte! Bogen beskriver fristadens historie, dens værdier og dens stærke og svage sider. Individualismen og anarkismen på Christiania betyder, at man har været imod alle regler og "systemer", som søger at blande sig i folks liv. Så dele af den danske lovgivning gjaldt i mange år reelt ikke på Christiania. På Christiania kan der kun træffes beslutninger, hvis alle er enige. Det kan ofte virke som en lang gang kværulanteri, men har alligevel skabt bemærkelsesværdige resultater i form af virksomheder og en "mini-kommune". Der har dog også ind imellem været et beslutningstomrum, som har fået Pusher Street til at løbe helt af sporet. I 2012 blev Christiania retligt normaliseret, så der gælder nu de samme regler her som i resten af Danmark. Spørgsmålet er, om det også har "tæmmet " individualismen og anarkismen på Christiania?