Rune er 7 år gammel. En dag skal han på skovtur med sin mor.
Bent Bo Nielsen (1949-2018) var en dansk forfatter. Han var oprindeligt uddannet folkeskolelærer og udgav over 150 børnebøger. Han debuterede som forfatter i 1980 med billedbogen "Skrubben Sigurd" og modtog i 1992 Danmarks Skolebibliotekers forfatterpris sammen med Hans Chr. Hansen.
Der er nu 9 begynderlæsningshæfter om 7-årige Rune, hans mor Mia og deres hverdagsoplevelser. Hæfterne er af stigende sværhedsgrad, og de nys udkomne er henholdsvis første, ottende og niende irækken. Yderligere to hæfter er under tilrettelæggelse. Første hæfte Rune er meget let at læse og med en såre enkel handling, hvor Rune og Mia er på skovtur. Det ottende (Skal du være min far?)handler om, at Mia skal have besøg af en ny ven, og p.g.a. en misforståelse tror Rune, at vennen er hans klasselærer. I det niende hæfte er Rune lige ved at beholde en pung, han har fundet og somtilhører en gammel dame, han kender. Rune og hans småproblemer er skildret med varme og humor. Alle hæfter er specielt tilrettelagt for begynderlæsere og rigt illustreret med tegninger af RenéTerney. Tegningerne støtter indholdet udmærket, men de er desværre ret specielle og uden rigtig appel til børn. Ærgerligt, for indholdsmæssigt er hæfterne gode og relevante. Velegnede tilselvlæsning for 7-8 års børn, menlidt aktiv formidling er nok nødvendig. Du er en tyv Rune! Skal du være min far? optages i en senere seddelfortegnelse